PRESSEMEDDELELSE
Ribe Handelsstandsforening har ved en rutinemæssig gennemgang af bogholderiet konstateret, at der er svindlet med "gamle gavekort".
Ribe Handelsstandsforening har ved en rutinemæssig gennemgang af bogholderiet konstateret, at der er svindlet med "gamle gavekort".
Politiet blev herefter inddraget i sagen, og ved at koble videobilleder sammen med indløsningen af specifikke gavekort, blev det klart, at der var tale om en tidligere ansat ved Ribe Turistbureau og Ribe Erhvervskontor.
Sagen er herefter overdraget til Syd- og Sønderjyllands Politi, som har påbegyndt en efterforskning af sagen.
Handelsstandsforeningen kan på nuværende tidspunkt oplyse, at der er begået underslæb for ca. 530.000 kr. over en 2 årig periode.
Ribe Handelsstandsforenings bestyrelse vil i den nærmeste fremtid afklare, hvorledes der kan rejses et erstatningskrav, således at erstatningskravet kan tilvejebringes.
Samtlige gamle gavekort vil blive afvist fra de handlende i Ribe, og kan ombyttes ved Ribe Turistkontor uden beregning til et nyt gavekort. Det nye betalingsgavekort kan fortsat anvendes i butikkerne i Ribe.
Alle henvendelser i ovennævnte sag skal ske til advokat Allan Sørensen, advokataktieselskabet Hjerrild & Bisgaard, Torvet 16, 6760 Ribe. Tlf. 75 41 12 11.
På vegne af bestyrelsen
Advokat Allan Sørensen
10. december 2008