Åbningstider
Mandag-fredag 10.00-17.30
Lørdag 9.30-14.00


Aktivitetskalender 2012
Aktivitetskalender 2012
NY HJEMMESIDE
Ny og bedre hjemmeside

Varsler

Julehilsen fra RHF

Det blev trods alt jul igen, og det lader til at Ribes handlende kan være tilfredse. –Rekordomsætningerne fra sidste år er fastholdt, og at Ribes image som en god oplevelsesby er fastholdt.


Til medlemmer af Ribe Handelsstandsforening

Tak til alle I handlende som løfter så bravt i flok. Tak for jeres fantastiske opbakning bag aktiviteterne. Det er det som bl.a. gør Ribe til et særligt sted at gå på indkøb.

Året 2007 blev et år der vendte alting på hovedet i Ribe.

Regeringens plan om en kommunalreform skulle stå sin prøve.

 - Vi skal sikre kvalificerede medarbejdere til de tyndest befolkede områder og modernisere det offentlige system – lovede regeringen.

Det blev et dyrt løfte for Ripenserne.

Med et snuptag flyttede man en række offentlige institutioner ud af Ribe. De fleste gik til Esbjerg, og over for Ripensernes suk, slog politikkerne, i den nye kommune, kun beklagende ud med armene.

- Det er ikke vores skyld, sagde mange lokalpolitikere.

 – Kunne vi dog bare lave modernisering uden kannibalisme, sukkede MF tidl. borgmester Preben Rudiengaard under seminariesagen

Flytningen af læreruddannelsen blev et stort op krævende indsatsområde for Ribe Handelsstandsforening.

Ca 800 lærerstuderende havde deres gang på Seminariet og vi kæmpede for at dette måtte fortsætte. Trods vores indsats må vi sande, at i løbet af kort tid så er det slut. Det betyder, at en række unge der tidligere var med til at præge byen, nu ikke længere kommer til Ribe. En af de vigtigste opgaver for fremtiden er nu, at forankre de unge i Ribe, og samtidig sikre, at nye borgere der ønsker at arbejde i vor kommune slår sig ned i Danmarks ældste by.

Derfor håber vi, at mange af jer handlende i Ribe vil tage godt imod de unge der forlader såvel Handelsskolen, som Gymnasiet. Tag derfor godt imod de unge fra skolerne, der søger erhvervspraktik.

Ribe er fra nu af en anden by end tidligere – fra at være en administrationsby er vi nu primært bosættelses- handels- og turistby.

Det er understreget i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Det er fra Ribe, at turismen skal udvikles og ledes, det er skrevet ind i vores aftale med Esbjerg, og det er lovet at vi skal have en af Danmarks tre bedste turistchefer.  – Ribe Handelsstandsforening venter endnu i spænding på ansættelsen af den person, der skal forankre turismen????

Videre er det vigtigt, at vi får en synlig bosættelsespolitik, og det er meget vigtigt at få skabt nye og gode uddannelsespladser.

Det er afgørende for Ribes fremtid, at der er unge der slår rod, og bringer Ribe videre. Det er en af vore væsentligste Juleønsker i Ribe Handelsstandsforening.

Ribe Handelsstandsforening pegede tidligt på Esbjerg som fremtidig kommunal partner.

–        Esbjerg Kommune skal være dynamoen i Vestjylland.

–        I Esbjerg ligger alle de mellemlange og lange uddannelser og byens størrelse og beliggenhed gør den svært at overse. Vi ripensere er, uanset om man bryder sig om det, forpligtigede overfor det fællesskab.

–   Vi skal stille vore krav og søge indflydelse i forhold til at skabe en udvikling der forhindrer en afvikling.

Vi Ripensere har lært af fortiden, og vi er gode til at løfte i flok, for vi er kreative. Vi skal bevare vort nære fællesskab, for det er de elementer, der skal være vore vigtigste værktøjer i fremtiden.

Ribe Handelsstandsforeningen glæder sig til de udfordringer vi står overfor i 2008, og vi glæder os til at se jer alle på Generalforsamlingen torsdag den 21. februar 2008 kl. 18,00 på Hotel Dagmar.

 Afslutningsvis vil vi her fra bestyrelsen i Ribe Handelsstandsforening ønske jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.