Fyraftensmøde 2/12 2008
Julemandens vækning var man enige om, gav kunder i byen.
Julemandens vækning var man enige om, gav kunder i byen. Fra de handlendes side ønsker man at vækningen i 2009 foregår i butikkernes åbningstid, f.eks. kl. 13.00.
Det var opfattelsen, at mange kunder gerne ville handle efter vækningen. Der rettes henvendelse til julegruppen om ændring af ovenstående.
A-Aktiviteter
Uge 9 (Salgs aktivitet )
Uge 18 Vikingemarked
Uge 22 By Night
Uge 36 Vinfestival
Uge 40 Høstmarked
Uge 44( Salgs aktivitet )
Uge 49 Peters Jul
B-Aktiviteter
Uge 4 Udsalg
Uge 15 Påske
Uge 30 Udsalg – åbent til kl. 21
Uge 42 Efterårsferie
Ovenstående aktiviteter blev gennemgået, og der var enighed om at udsalg i uge 4 ikke kunne bære, at der skulle holdes åben til kl. 21.00. Det er derfor ændret.
Der arbejdes videre med, at vi har 4 hovedaktiviteter uge 18-22-36-40 og desuden Peters Jul. Der bliver rettet en henvendelse til Vinfestival-gruppen, om at de handlende ønsker, at Vinfestivalen rykkes til en IKKE lønudbetalings-weekend.
Der er rettet henvendelse til Handelsskolen om samarbejde vedr. at lave postnummer undersøgelse blandt kunderne i vores butikker. Vi kan dermed målrette byens markedsføring mod områder, hvor der er mest potentiale i at trække kunder fra.. Inden vi har en klarhed over det, lægger Handelsstandsforeningen ikke op til ændring i mediavalget.
Der vil på generalforsamlingen i 2009 blive stillet forslag om at byens åbningstider om lørdagen er fra kl.10-14.00 hver lørdag, og så har byen ikke en lang lørdag den første lørdag i måneden. Det stilles som forslag på generalforsamlingen, hvor det så kan vedtages eller nedstemmes.
Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig god julehandel, en god jul og et lykkebringende nytår til alle medlemmer og ansatte.
Med venlig hilsen
Henrik Tank-Baaskjær
Formand Ribe Handelsstandsforening